Ydmyghed i bønnen

Dette er en kort disputats om ydmyghed (khushu’) og hjertets 
underkastelse og sønderknusning (inkisar) foran Herren. Den grundlæggende betydning af khushu’ er hjertets blødhed, at det er venligt, roligt, underdanigt, knust og længselsfuldt. Når hjertet er ydmygt, så vil hørelsen, synet, hovedet og ansigtet også være det - det gælder faktisk alle lemmer. Denne ydmyghed vil manifestere sig i personens tale og handlinger. Det er derfor, at profeten Muhammad sagde følgende i sin ruku’ (når han bukkede i sin صلى عليه وسلم bøn): ”Min hørelse, syn, marv, knogler og sener, står ydmygt foran Dig.” En anden beretning har disse ord: ”... og hvad end mine fødder bærer på.”

En af de retskafne forgængere sagde følgende, da han så en mand bevæge sig rastløst i sin bøn: ’Hvis denne persons hjerte var ydmygt, ville hans lemmer også være det.’ Kilden til khushu’, som nder sted i hjertet, er kendskab (ma’rifah) til Allahs storhed og perfektion. Jo større kendskab man har til Allah, desto mere ydmyghed vil man have. Bønnen (salah) er den bedste tilbedelseshandling, der manifesterer kroppens ydmyghed over for Allah. Allah lovpriste de mennesker, som har ydmyghed i bønnen.

Hudhayfah sagde: ’Det første I vil miste af jeres levemåde vil være khushu’, og det sidste I vil miste af jeres levemåde vil være bønnen. Det er meget muligt, at der intet godt er i en person der beder, og snart vil der komme en tid, hvor man kan indtræde en stor moské og ikke nde en eneste person med khushu’.

Denne lille disputats behandler den korrekte og nøjagtige betydning af khushu' - sammen med tre gavnlige appendikser.